About Michael Larsen

Til daglig arbejder jeg med at hjælpe vores kunder med at få værdi af deres chatbot. En del af arbejdet består i at hjælpe og træne kunderne til at bruge vores chatbot-platform, dvs. vores teknologi, så de selv kan agere Bot Operatører og dermed være med til at udvikle og efterfølgende tilpasse og optimere chatbot-løsningen. Her bruger jeg al den undervisningserfaring, som jeg har med i bagagen som uddannelsesleder på Forsikringsakademiet, uddannelsesansvarlig i Topdanmark og som foredragsholder i forskellige ledernetværk. Bot Operatør er en ny arbejdsrolle, der er opstået og jeg ser en tendens til, at man i højere grad prioriterer denne nye rolle og gør sig klar til de nye kompetencer, som der er brug for i fremtiden – en fremtid med mere fokus på digitalisering og en fremtid hvor robotter og mennesker i langt større grad kommer til at samarbejde. Som tidligere kundeservicechef har jeg stor erfaring med at drive, udvikle og optimere forretningen. Mit fokus tager altid udgangspunkt i kunden og hvad der skaber værdi for kunden. Min erfaring er, at man faktisk lykkes med at forbedre omsætning, nedbringe omkostninger og forbedre kundetilfredshed, når man tager afsæt i kunden og i øvrigt arbejder datadrevet/baseret. Det mindset bruger jeg også, når jeg designer chatbots.