Schultz går målrettet efter Chatbots til kommunerne – BotXO leverer teknologien og knowhow

English version here

Vi er glade for at kunne offentliggøre, at vi har indgået et tæt samarbejde med IT Virksomheden  Schultz, om at udvikle intelligente Chatbots til borgerservice på tværs af kommunerne.  

Chatbots er kommet for at blive, og Schultz investerer mange penge i, at kunne tilbyde markedet den stærkeste Chatbot til gavn for blandt andet kommuner og borgere. Derfor har det været vigtigt for os, at indgå et samarbejde med de helt rigtige.

Eskil Thygesen, Direktør Viden & Indhold, Schultz

Eskil Thygesen, Direktør Viden & Indhold, Schultz

”En af Schultz’ helt store satsninger lige nu, er udviklingen af en dansksproget Chatbot til kommuner og a-kasser. Derfor har vi lavet en grundig research af markedet for at finde frem til den helt rigtige samarbejdspartner. BotXO er uden tvivl den spiller på markedet, som har den største viden og kompetence indenfor chatbotteknologi – herunder maskinlæring og kunstig intelligens. Og vi er derfor rigtig glade for, at have indgået det her samarbejde”, fortæller Eskil Thygesen, Direktør Viden & Indhold, Schultz.

BotXO bringer en masse erfaring med ind i samarbejdet, og de blandt andet har haft succes med at udvikle chatbots til SAXO.com, Krifa og DOCMA af Bonnier Publications samt mange flere.

Det generelle billede BotXO støder på i arbejdet med deres kunder er, at 60-70% af førstegangshenvendelserne hos en virksomhed handler om det samme emne. Med den viden og erfaring, har BotXO gjort sig en del overvejelser omkring førstegangshenvendelserne til en borgerservice.

Dyb indsigt i markedet

Hos Schultz har vi mange års erfaring og markedsindsigt, og det er netop denne viden, vi vil bringe i spil i udviklingen af en chatbot. Hos Schultz ønsker vi at være innovative sammen med vores kunder, og bringe deres viden ind i udviklingen.

Henrik Fabrin, CEO, BotXO

Henrik Fabrin, CEO, BotXO

”Vi er glade for samarbejdet med Schultz, fordi det giver os mulighed for at sikre gode chatbotløsninger til det offentlige. Vi leverer ekspertviden og teknologi indenfor en dansksproget NLU ved brug af kunstig intelligens. Schultz kan, i kraft af deres tætte samarbejde med kommuner og medlemsorganisationer, bidrage med dyb indsigt og hjælpe til, at vi udvikler indhold til chatbotten, som er skræddersyet kundens behov – både her og nu, og på sigt”, siger Henrik Fabrin, CEO, BotXO.

Samarbejdet mellem Schultz og BotXO danner også afsæt for et andet samarbejde, hvor vi sammen med bl.a. Aarhus Universitets nye Center for Ret & Digitalisering (CREDI) ved lektor Hanne Marie Motzfeldt samt AAU, KU og SDU, har afleveret en Grand Solutions-ansøgning til Innovationsfonden med sigte på, at udvikle en kraftfuld, intelligent dansk NLU (Natural Language Understanding).

Jura og etik er vigtigt for os

Samarbejdet mellem Schultz og BotXO er også afsæt for et andet samarbejde, hvor vi sammen med bl.a. Aarhus Universitets nye center for Ret og digitalisering (CREDI) ved lektor Hanne Marie Motzfeldt samt AAU, KU og SDU, har samlet en tværfaglig projektgruppe.

I samarbejde med universiteternes jurister, filosoffer og dataloger har vi afleveret en grandsolutions ansøgning til Innovationsfonden med sigte på at udvikle, ikke alene en kraftfuld og intelligent dansk NLU som open source, men også håndterbare modeller for, hvordan man i praksis tilgår de retlige og etiske udfordringer i projektarbejdet.

Det har vi gjort, fordi vi ønsker, at fremtidens digitale løsninger er både retligt og etiske sunde – og at dansk teknologi bliver frontløber for netop dette. Vi tror, at projektets NLU, kombineret med modellerne for retlige og etiske overvejelser, kan blive en vitaminindsprøjtning til hele det danske tech-miljø, og skabe en fremtidig konkurrencefordel – også på europæisk plan.

Sådan udvikler vi chatbotten

Udviklingen af chatbotten sker sammen med kommunerne, og derfor har vi iværksat et pilotprojekt, hvor vi i samarbejde med en række innovative kommuner, udvikler og tester en borgerservice-chatbot, inden vi sætter den i drift.

”Typisk vil 25% af alle henvendelser hos en borgerservice være spørgsmål, hvor svaret kan findes på kommunens hjemmeside. Borgeren ønsker at være selvhjulpne, og ikke bruge unødig tid på at skulle finde svaret, hvorfor det ofte ender med et telefonopkald til kommunen. En chatbot gør det nemmere for borgeren at finde informationen, da chatbotten ved hjælp af kunstig intelligens hurtigt vil finde frem til svaret. Vores chatbot bygger på en teknologi, der gør det muligt for borgeren at stille spørgsmål i et naturligt sprog, i stedet for at skulle klikke sig igennem et stort, informationstungt website”, fortæller Henrik Fabrin, CEO, BotXO.

Deltagelse i projektet er relevant for alle kommuner, uanset størrelse – vi skaber rammerne for en innovativ projektgruppe på tværs af kommunerne med et fælles mål om at skabe den bedste borgerservice-chatbot.

De første kommuner har sagt ja – her i blandt Tønder Kommune

Thomas Dam, Chef for Borgerservice i Tønder

Thomas Dam, Chef for Borgerservice i Tønder

”Vi er meget glade for at være ombord på pilotprojektet om at udvikle en chatbot til Borgerservice. Projektet passer rigtig godt ind vores strategi lige nu, hvor vi ønsker at skabe tilgængelighed og kvalitet overfor borgeren. Chatbotten skal i dialog med vores borgere, og besvare de spørgsmål de har her og nu, uanset hvad tid på døgnet det er. Helt konkret tror vi på, at chatbotten f.eks. kan hjælpe borgere i forbindelse med spørgsmål vedrørende institutionspladser, pas eller andre rutinehenvendelser vi får i Borgerservice” Thomas Dam, Chef for Borgerservice i Tønder

Et godt mix af kompetencer

Potentialet er kæmpestort ude i kommunerne for at give borgeren en bedre service igennem automatisering og tilgængelighed via en chatbot. Schultz og BotXO har etableret et solidt samarbejde, hvor vi kompenserer hinanden godt.

”Styrken i samarbejdet er helt klart, at vi hver især fokuserer på det, vi er bedst til. Hos Schultz har vi et mål om at bidrage til en værdifuld brug af de teknologiske muligheder, der ligger, og som skaber værdi hos vores kunder. BotXO har i vores samarbejde fokus på at udvikle og drive teknologien, som vi kan drage nytte af”, fortæller Eskil Thygesen, Direktør Viden & Indhold, Schultz.

Hvis I har lyst til at høre mere om pilotprojektet, er I meget velkomne til at kontakte Schultz.

Er du og din virksomhed også interesseret i at finde ud af hvilken chatbot platform, der passer bedst til jeres kunders behov, så kontakt os os på hello@botxo.co – eller giv hos et ring hvis du har brug for flere kundecases +45 26 71 58 45

Want to know more about Chatbots – Book a Demo!